Et uddrag af hvem jeg er, og hvad min mad-kropshistorie er

Jeg har altid haft tanker på mad og krop. Jeg har aldrig været rigtig tilfreds med min krop. Mad og krop har fyldt næsten alt og været min følgesvend på godt og ondt igennem mit liv.

Jeg ved jeg har spist med følelserne. Jeg ved at mad har dulmet noget indeni mig. Jeg har udsat ting, fordi jeg troede, det hele blev bedre, når jeg havde tabt mig. Jeg troede det gode liv begyndte, når de magiske 5-10 kg var røget. Jeg har kigget misundeligt efter andre mennesker, som jeg troede havde det gode liv, indtil jeg fandt ud af, at også de kæmper med negative tanker om deres krop.

Men jeg er også taknemmelig for det maden har gjort for mig. Mit nervesystem har haft brug for ro, og her har maden været en gave. (Det er videnskabeligt bevist, at maden beroliger vores nervesystem)
Mad har hjulpet mig, når jeg har været ked af det, når jeg har kedet mig, været træt eller bare for at blive stimuleret. Jeg må tilstå at jeg elsker mad! Men dengang var det ikke et bevist valg, jeg gjorde det bare fordi det dulmede noget indeni mig…!

I dag er jeg bevidst om, hvorfor jeg spiser og hvad min følelse er, når jeg spiser – ikke at det har gjort at jeg har tabt mig. Men denne bevidsthed har ændret på, at jeg nu spiser med god samvittighed. Jeg har fundet ud af, at lykken ikke findes i et tal på badevægten. Og FUCK det er dejligt – jeg siger det bare!! Jeg spiser nu med glæde og ro. Jeg spiser fordi jeg har lyst, og jeg spiser også hvad jeg har lyst til.
potrtæt

Men hvornår blev jeg bevidst om at gøre noget andet?

Min rejse ned i kroppen startede for mange år siden, men der manglede hele tiden noget.

Jeg blev ved med at rejse ned i min krop for at blive ven med den, men forblev ubevidst om, hvordan mit forhold til mad egentlig var. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle blive bevidst, og jeg følte løsningen (slankekuren) blev problemet. Jeg havde simpelthen ikke det værktøj, som kunne hjælpe mig til at forstå mit spisemønster, så jeg kunne handle anderledes.

På min madmentor-uddannelse blev jeg vist vejen ind i kroppen på en helt anden måde – nemlig vejen til kropsaccept. At det er helt normalt at have et unormalt forhold til mad, og at stort set alle mere eller mindre har det!
Jeg lærte at mærke følelsen. For når vi får den hule fornemmelse af, at vi mangler noget, handler det ofte om, at vi mangler kontakten til os selv. Jeg har mange gange forsøgt at løse ubehaget ved denne manglende kontakt til mig selv, med en løsning hvor jeg søgte den uden for mig selv, i stedet for at have det ok med det jeg mærkede indeni. Så jeg tørstede den følelse, denne uro, denne træthed med mad. Maden blev min bedste ven, en ven som altid var der og aldrig svigtede mig. Jeg har nu erkendt dette og set mig selv i øjnene – og sat det mål for mig selv at lære at være til stede i livet og håndtere det. LIVET. NU. Uden mad som løsningen langt hen af vejen!!!

Hvordan gjorde jeg?

Jeg startede med at spise Mekanisk, med kun 3 måltider om dagen, det hjalp mig til at lære min sult af kende.

Jeg blev bevidst om:


  • Hvornår det faktisk var en reel sult?
  • Hvornår det var kedsomhed som førte til en sult?
  • Hvornår var det træthed som kaldte på hurtig energi – i stedet for at jeg tog et hvil?
  • Hvornår var det ked-af-det-heden som gjorde jeg fik lyst til at putte ”Comfort Food” i munden og bare blive trøstet af det?
  • Hvornår var det omsorg jeg manglede men i stedet for at få det pakkede jeg det ind i mad.

Jeg har virkelig været udfordret indimellem, for sulten larmede og ville gerne tage over og styre min beslutninger – men det hjalp med denne nye viden og bevidsthed. Det gjorde at jeg kunne træffe andre beslutninger end ellers. Skammen blev skiftet ud med nydelse – en ægte nydelse og glæde ved mad og min krop.

Jeg er uddannet

  • Socialpædagog
  • Diplom i kost, sundhed og ernæring
  • Coach
  • Yogalærer 2-årig og Mindfulness lærer
  • Kranio sakral terapi
  • Madmentor

Jeg har truffet en beslutning

Jeg har altid haft en vægt som har svinget det meste af mit liv. Jeg har vejet 20 kg mere og 20 kg mindre. Jeg var og er ikke perfekt og det store spørgsmål som har trængt sig på igen og igen er; Kan man overhovedet hjælpe andre når man ikke er ”perfekt” altså Slank…. Og skal jeg være helt ærlig så har stadig et dybtfølt ønske om at tabe mig, det forsvinder nok aldrig helt.

Jeg er landet et sted i livet hvor jeg har fået en forståelse af, at det handler om at komme fra indre kaos til madro. Og hvis slankekure virkede, så fandtes der kun EN! Jeg har besluttet at have det godt hver dag, LIGE NU, ikke først når jeg har tabt mig. JEG VIL LEVE LIGE NU OG HER!! Ikke vente på den tynde krop kommer min vej forbi. Men vejen jeg går nu er med KROPSACCEPT, en accept af hvordan jeg ser ud lige nu. Jeg er derfor klar til at hjælpe andre kvinder til at få en større kropsaccept. Jeg vil elske at gå vejen sammen med dig.

De bedste hilsner

Pernille Ingemann Hunt
View post on Instagram
 

Pernille Hunt

+45 51 90 10 97

Pernille@yoga-nord.dk

Instagram

Facebook

Udviklet af Lucas Hunt